søndag den 29. december 2013

Godt nytår og skøn råkost!

På et tidspunkt virker fyldte chokolader, marcipankonfekt, gløgg og æbleskiver m. meget mere af julens mange fristelser - ikke tillokkende mere - og det er tid til at vise omsorg og solidaritet for kroppen og give den noget velfortjent næring. Men det betyder ikke, at sanserne ikke fortsat skal stimuleres og glædes.


Råkost med spidskål og rodbeder.

1: Rodbede, gulerødder, ingefær, spidskål og æbler rives i husholdningsmaskinen eller på rivebrættet.
2: Blandes med lidt olie, jeg har brugt valnøddeolie. Olien lægger sig som en hinde om hvert stykke,  så vitaminerne ikke undslipper.
3: Det hele blandes sammen med solsikkekerner, en smule birkesød, rosiner og lidt appelsinjuice.

Alternativt kan bruges:

Jordskokker, tranebær, appelsinstykker, hvid/rødkål, nødder, hyldeblomssaft.


fredag den 20. december 2013

Lottes hvidløgsmarineret rodbedesalat - en fast, populær del på julebordet.

Ingredienser:
Rodbeder revet på råkostjern
Hvidløg, olie, appelsiner, urtesalt, hakkede mandler eller solsikkekerner.

Fremgangsmåde:
De revne rodbeder overhældes med kogende vand og ligger i blød til vandet er kølet af.
Derefter hældes det meste vand fra igen og salaten overhældes med en marinade af olie, presset hvidløg, urtesalt og friskpresset appelsin.
Hertil kommer nødder/kerner og små appelsinstykker.

Glædelig jul!

tirsdag den 10. december 2013

Lækker, sund grønlålssalat inspireret af Kogekunsten.dk

Uhmnnn, den brænder lidt på tungen og gør så godt i ganen, at jeg falder i svimer. 
Har fået salaten på job fra Kogekunsten.dk og fik resten med hjem. 
Har forsøgt at finde ud af, hvilke ingredienser, som kan give en sådan himmelsk smag.
Jeg tror nok, det er:

Fintsnittet grønkål og spidskål (eller julesalat)

Fintsnittet  gul peberfrugt.

Fintsnittet medium stærk chilifrugt.

Hele mandler og hele tranbær.

Marinade af presset, frisk ingefær, citron, vand og honning.

Salaten skal trække i marinaden i nogle timer før servering.

Forslag til supplement: Reven gulerod og rodbede, appelsinstykker og rosiner.

Budgetudgave: Mandler kan erstattes af solsikkefrø.
Fræk udgave: Tranebær kan erstattes af kapers.
Børnevenlig udgave: Chili erstattes af rød peberfrugt.