onsdag den 17. december 2014

Vegeanske havregrynskugler for voksne!

Ingredienser:

1 moden most banan
Resten er i teskefulde: 4 sesamfrø, 8 havregryn, 4 mandelflager, 2 kokosmel + ekstra til at rulle kuglerne i. 2 kakaopulver (rent uden sukker) 1/4 chiliflager, 2 akaciehonning og 2 whisky.

Det meste kan enten udelades eller tilsættes i større eller mindre mængder efter smag og behag.

Det hele blandes godt sammen og med teskéen, tages op til kugler som trilles og rulles i kokosmel.

Tilsæt evt. hakket, tørret frugt eller lidt stærk kaffe.
Kun fantasien og "hvad huset formår" sætter grænser

fredag den 21. november 2014

Nemme Müesli-pebernødder og god jul! (MUMS!)

Ingredienser:

100 g. blød Nutana-margarine
2 middelstore æg
½ brev Dr.Oetker pebernødder (krydderier og bagepulver)
25 g. stevia sukker (Svarer til 125 g. alm. sukker)
120 g. halvsigtet rugmel
100 g. speltmel - fint eller groft efter smag og behag.
50 g. müesli

Man kan naturligvis vælge at bruge en hel pose med krydderier, men jeg synes, det bliver lidt for stærkt og de her pebernødder er børnevenlige :)

Fremgangsmåde:
Margarine og sukker blandes med æg og krydderier.
Resten bl. i og dejen lægges på køl i en times tid.

Del dejen i 4 og rul pølser ud i sesamfrø, müesli eller hakkede nødder.
Skær små stykker af, ca. 1x1cm. (smag og behag!)

Tag lidt olie i håndfladerne og rul kugler.

Bages i varmluftsovn på 180-200 grader i 10-15 min.

torsdag den 3. april 2014

Lottes meget mættende madbrød med sprød skorpe.



Ingredienser: Groft speltmel og lidt fint speltmel til at samle med.
Groft rugmel, ½ pk. økogær, en god slat olivenolie, lunt vand, 1 æg og salt.

Opløs gæren i det lune vand og bland andre ingredienser i, så dejen er blød og klæbrig.
Sæt til hævning i en times tid.

Fyld: Hakkede rødløg og hakket rød peberfrugt. oregano, timian og rosemarin.

Efter hævning blandes fyldet forsigtigt i og dejen samles med det fine mel og puttes i en bageform til brød.
Efterhæver i ca. 45 min. og bages i varmluftsovn i en time på 175 grader.

Serveringsforslag: Lunt med humus og grøn salat og en Valnøddeøl fra Rise Bryggeri på Ærø

Flere forslag til fyld:
1) Den børnevenlige:  ærter, majs og gulerod.
2) Den græske: Feta, oliven, rødløg, hvidløg og grøn peberfrugt og soltørrede tomater.
3) Den fra 80'erne: Tunfisk fra dåse, oliven, spinat
4) Den fra 70'erne: Hakkede, tørrede figner, dadler og abrikoser, solsikkekerner og hasselnødder.

KUN FANTASIEN OG PENGEPUNGEN SÆTTER GRÆNSER!