mandag den 14. august 2017

Nemme kartoffelkiks med havregryn. Fundet på fb.


Ingredienser: 200 g. sødekartofler, 1 kop hjemmemalet havremel, 2 spsk. kokosolie el. anden olie, 1 tebrev med kamillete.

1) Skræl sødekartofler og kog dem i skiver sammen med tebrev, til de er bløde.
2) Mal havregryn groft.
3) Bland sødekartofler med olie og mel i en husholdningsmaskine.
4) Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og skær stykker med pizzahjul eller kniv, når dejen er på bagepladen.
5) Bag i 20-25 min. på 180 graders varme.

Kommentar: Jeg synes at kartoflerne er meget søde og at kokosolien smager meget igennem.
Næste gang vil jeg nok bruge en mere smagsneutral olie. Jeg ved ikke, hvorfor det der tebrev skulle i. Kamillen kan i hvert fald ikke smages. Man kan selvfølgelig også bruge købe-havremel.

Variation: Min ovn er meget lille, så jeg måtte dele dejen i to. I sidste portion puttede jeg lidt sesamkerner i. Næste gang vil jeg prøve med lidt salt og kommen. Det smager sikkert også godt med lidt grofthakkede, friske krydderurter.